Vi ved, hvordan det ender. Vi ved, at Englands dronning Elizabeth lever længe, men ikke for evigt. Vi ved, at prins Charles bliver kong Charles, og at hans kone Camilla er ved hans side, når det endelig sker.

Kronen har foreløbig klaret skærene, den er selvfølgelig noget bulet, Harry er som bekendt afhoppet til Californien, mens stodderprinsen Andrew har mistet titler og medaljer. Alligevel virkede dronning Elizabeth de sidste år som et lille roligt bjerg, et sted at hvile øjnene, når de folkevalgte teede sig, og det gjorde de jo.