Amygdala. Krigen i Ukraine, Putins aggressive retorik og prisernes himmelflugt vækkede det koldkrigsbarn, der havde slumret siden Sovjetunionens opløsning i 1991.
Krigens skygger
Min nattesøvn er ikke, hvad den har været. Jeg tænker med misundelse på den unge mand, der snildt kunne sove syv-otte timer i streg, men som nu i fremskreden alder vågner flere gange hver nat og har svært ved at falde til ro igen. Ofte med en foruroligende eller direkte skræmmende drøms billeder på nethinden, som kun langsomt siver tilbage til den sære zone, de kommer fra.
Efter nogle minutters irritabel venden og drejen sig i sengen griber jeg ud efter min telefon, selvom jeg på forhånd fortryder handlingen, som, jeg ved, ikke gør min sindsro godt. Ind og tjekke nyheder på flere forskellige aviser, men med et snævert fokus, selvom der er nok at bekymre sig om. Pandemien er for eksempel ikke rigtig ovre, situationen i Syrien ikke god, Israel-Palæstina-konflikten buldrer derudad, Trump er stadig i spil og så hele balladen om Herlufsholm. På den brede bane tærer manglen på handling i forhold til klimakrisen på nerverne, men siden 24. februar er der primært to ting, der optager mig – krigen i Ukraine og prisernes himmelflugt.
Del:
