Kosteligt kunstværk

Sagen kort: Kunstneren Jens Haaning har stævnet Ritzau Scanpix ved retten 20. oktober med krav om en erstatning på 861.000 kroner for brud på sin ophavsret, fordi bureauet har solgt fotos af de to tomme billedrammer, som indgik i Haanings værk Take the Money and Run på museet Kunsten i Aalborg. Pressefotografen fra Ritzau Scanpix tog billederne i forbindelse med udstillingen i 2021, og de er efterfølgende på sædvanlig vis solgt videre til bureauets mediekunder. 

Værket skabte stor ballade, da museet havde lånt kunstneren en halv million, der skulle indrammes og udstilles, og han i stedet afleverede to tomme rammer og beholdt pengene selv. Sagen blev løst med et forlig i retten, efter at en fond trådte til, og Haaning kunne beholde pengene.

– Jens Haaning, hvorfor mener du, at du har krav på de her penge?

»Fordi billedrammerne er en del af værket, og når man har lavet et værk, har man ophavsretten til det, også til fotografier af værket. Andre må altså ikke bare videresælge gengivelser af værket uden tilladelse, og sådan en tilladelse har jeg ikke givet Ritzau Scanpix. På museets hjemmeside står der også, at man ikke må fotografere inde på udstillingerne. Og hvis man fotograferer, må man ikke bruge det på sociale medier, og man må under ingen omstændigheder sælge billederne. I øvrigt kunne de bare have brugt de pressefotos, som museet selv udsendte, men de var ikke nær så gode som det, deres egen fotograf tog. Det præcise beløb er udregnet af en advokat ud fra antallet af downloads af billedet, som bureauet selv oplyser.«

– I ophavsretsloven står der faktisk, at offentliggjorte kunstværker, som der er ophavsret på, alligevel godt må gengives »ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter«. Synes du ikke, at dit stærkt omtalte kunstværk både i Danmark og utallige andre lande har været en aktuel dagsbegivenhed, altså en nyhed?

»Efter fire år kan man vel ikke snakke om aktualitet længere, og i øvrigt mener min advokat ikke, at aktualitetsspørgsmålet har noget at gøre med, om et bureau må videresælge fotos af værket. Det må dommerne så afgøre.«

– Ritzau Scanpix siger, at hvis de taber denne sag, vil nyhedsmedier som udgangspunkt ikke længere kunne tage billeder af noget, som er ophavsretsbeskyttet.

»Det forstår jeg ikke.«

– Jo altså, de hævder, ligesom jeg nævnte før, at det altid har været lovligt og helt almindeligt, at pressen må bringe den slags fotos som et led i nyhedsdækningen uden at skulle betale til kunstneren.

»Jo, men så spørger jeg igen: Hvor meget nyhedsdækning er der tale om nu? Skal der gå fem eller ti år, før det ikke er en nyhed længere?«

– Faktisk kan man jo sige, at i og med at jeg nu laver dette interview med dig, og der igen bliver skrevet om 'Take the Money and Run', er sagen jo stadig eller igen en aktuel nyhedshistorie.

»Ja ja ja, men det er den så åbenbart til evig tid. Men egentlig handler sagen ikke så meget om min person og min personlige indkomst. Det er en principiel sag, og derfor er min fagforening, Billedkunstnernes Forbund, gået med i sagen. Spørgsmålet i mit hoved er, hvorfor de ikke bare spurgte om lov til at fotografere værket? Jeg er ked af at sige det, men det havde nok været billigere for dem, for både det søde museum Kunsten i Aalborg og jeg selv vil jo gerne have publicity, så tror du ikke, vi havde sagt ja?«

– Hvis I vinder, kan medierne ikke længere illustrere omtaler og anmeldelser af kunstudstillinger. Vil det ikke være at skyde jer selv i foden, hvis der ikke længere kommer omtale af jeres værker, fordi artiklerne ikke kan illustreres?

»Det kan jeg ikke forstå, for alle udstillinger og museer har jo pressefotos, som man kan få gratis. Og ellers kan man som sagt spørge.«

– Nogle anmeldere hævder, at 'Take the Money and Run' i virkeligheden først blev til et kunstværk i kraft af den store medieomtale og efterfølgende store offentlige opstandelse. Så nu vil du altså straffe dem, der har sørget for, at det blev til et kunstværk?

»Nej, jeg vil bare gerne have en del af de penge, de har kradset ind. Og så i øvrigt rejse spørgsmålet, om man kvit og frit kan benytte billedkunst, når man for eksempel skal betale for musik? Når lokalpolitikere bruger dansk popmusik i deres valgvideoer, skal de jo også betale for det.«

– Kan du forstå, hvis nogle synes, du er grisk? Den tidligere sag endte med, at du fik lov at beholde den halve million, og du fik faktisk også nogle ekstra penge oveni, og nu vil du så have yderligere næsten 900.000?

»Det kan jeg overhovedet ikke forstå, for det, jeg indtil videre har lavet oppe i Aalborg med først at hugge en halv million og så få nogle flere penge oveni, har jo kreeret et værk og noget kulturelt, som gør, at museet har flere tusind ekstra besøgende hvert år nu. Til sammenligning ved vi vist alle godt, at hver eneste stol i Det Kongelige Teater nok koster samfundet 3.000 kroner, hver gang der kører en forestilling, så pengene til mig er bare afregning for noget, jeg har skabt, og som har sat noget på landkortet. Jeg har selv fået en dyr uddannelse og været på hospitalet, og mine to børn har også fået en lang uddannelse, så jeg er da glad for på den måde at have kunnet give noget tilbage til samfundet. Jeg synes jo ikke, at jeg på den måde har scoret kassen eller fået betaling for noget, jeg ikke har lavet.«

– Og hvis nogen synes, du bare er en smart fyr, der er ude på at plyndre enhver, du kan komme til?

»Øh, det må man da gerne sige. Folk, der kender min levestandard, vil så vide, at det ikke går særlig imponerende.«

Læs Weekendavisens interviews om aktuel kulturdebat i serien Spurgt.