Mættet. Med de forhåndenværende korns princip kan vi – med stor velsmag – sætte kornet i retter, som før krævede ingredienser fra den halve jordklode.
Kornets sus
Jeg er tosset med hele korn. Hele tilberedte korn, kerner, perler, eller hvad produktet besynges med på etiketten. Hele korn af emmer, spelt, rug, boghvede (er et frø, men kan bruges som korn), hvede, byg – kogt til svulmende fast og saftigt tilbehør til alt, hvad jeg hidtil serverede ris til. Altid i rigelig mængde, så en beholder til ekstrakogte korn tager plads i køleskabet, klar til en ristning (tidens fried rice er ristet rug?), et drys over morgenmaden, over salaten, ned i suppen. Kogt korn, beredt i køleskabet, er et løsen til kvikke mættende måltider.
I dag fås hele korn af alle sorter alle steder i handlen. Ned i gryden, skyl dem i et par omgange rent vand, så støv og eventuelle skjulte avner vaskes væk. Så stå i blød i friskt vand. Iblødsætningen af to grunde: 1. Nedsætter kogetiden 2. Ernæringsforskning viser, at iblødsætning og forsuring – det sker i en langtidshævet surdej – af korn har to vigtige funktioner: Det gør vigtige næringsstoffer i kornet mere tilgængelige for både mennesker og dyr, OG, lige så vigtigt, så er der allergener i korn, som generer vores tarm, og de bliver dæmpet af forsuring og iblødsætning. Disse allergener kan til dels også avles væk, men det kræver forædlere og møllere med fokus på høj madkvalitet til mennesker og ikke udelukkende fokus på udbytte.
Del:
