Storkøkken. Er det sandt, at ældremad er rædsom spise, eller har øget råvarebevidsthed og nye generationer af kokke omstødt myten? Martin Kongstad prøvespiste den mad, som hans mor får leveret.
Kongstad anmelder sin mors ældremad
Min viden om ældremad stammede fra årtiers skrækberetninger, men dette efterår fik jeg førstehåndskendskab, da min mor blev indlagt på Bispebjerg Hospital efter ikke at have spist ordentligt i længere tid.
Næste dag sad min mor i sengen og spiste lystigt; et drop med vand havde gjort underværker, men til min overraskelse bidrog maden væsentligt til den fornyede livslyst. Håndmadden med sprængt oksebryst og peberrodscreme smagte rent og kraftfuldt, og jeg erfarede, at Bispebjerg Hospital har egen bager, er 90 procent økologiske og laver al mad fra bunden.
Del:



