Kongehus i krise

I mange år var det norske kongehus unikt blandt kongehuse. Da den danske prins Carl blev det moderne selvstændige Norges første konge i 1905, var det resultatet af to storslåede folkeafstemninger. Den første om landets suverænitet, den anden da det norske Storting ville have befolkningens velsignelse til at bede prins Carl om at indtage tronen som kong Haakon 5. I 120 år og med kun tre regenter har denne lille gren af huset Glücksburg nu tjent Norge på den bedste måde. Selv på den norske venstrefløj har den almindeligste holdning været, at man godt kan være både modstander af monarkiet og tilhænger af kong Haakon eller Olav eller Harald.

Der har før været dramatik i den norske kongefamilie, men det har kun styrket loyaliteten hos det norske folk og ligefrem været en inspiration. Den daværende kronprins Harald ønskede at gifte sig med den ikkekongelige Sonja Haraldsen og måtte vente i ni år, før han fik lov. Denne historie har ikke gjort den nu 88-årige konge mindre folkekær. Hans søn forelskede sig i en alenemor, som måtte finde sig i en temmelig misogyn spidsrod i norsk presse, før hun blev en del af familien. Nu er også kronprinsesse Mette-Marit afholdt og respekteret.