Det gik lige hurtigt nok, da Anmelderne på P1 for et par uger siden vendte årets udgave af X Factor på TV 2 og gav programmet »en eller to sæsoner« tilbage at leve i. Man henviste til fejlagtige seertal, der ikke medtog alle os streamere, og overså dermed, at vores nytårsritual med at se tre dommere kværulere foran sagesløse sangtalenter lever i bedste velgående: Med godt en million seere til den aktuelle sæsons første par afsnit er X Factor stadig det mest populære underholdnings-tv herhjemme.

Hvad er det så, vi ser, når vi ser dette talentshow? Sidste år skrev vi her i avisen, at man kunne forstå X Factor som en moderne højskole, der afspejler to årtiers modningsproces i befolkningen. Den engang så perfide Thomas Blachman er med årene blevet blød, producenten Blu holder igen med den værste mobning af skrøbelige deltagere, og ekskomikeren Simon Kvamm nåede i sine tre sæsoner som dommer at give et bud på, hvordan venlig, men bestemt autoritet – her synger vi på dansk, venner – kan fostre kreativitet og engagement.