Poptimisme. De fleste af os kan næppe synge et helt omkvæd af verdens største popstjerne eller genkende Danmarks største rapper. Men vi længes alligevel voldsomt efter det fælles.
Vi er ikke monokulturelle zombier
Forleden så vi herhjemme Feltet – »Danmarks største quizkamp« – på TV 2 Charlie, hvor 64 danskere udfordrer hinanden på hver sin særinteresse (danske regioner, amerikanske sportsstjerner, Eurovision, hunderacer, frugt osv.).
Sygeplejestuderende Thea (25) havde ekspertise i bilmærker, idet hun havde været på mange bilferier som barn, og udfordrede senior manager Martin (42) i hans kategori, dansk hiphop, som han nok mente, at han var bedst til af de to. Han havde jo levet i flere årtier end Thea, og desuden kørte der hiphop hjemme hos ham og børnene dagen lang. Thea virkede ikke intimideret. Hun hørte også musik, sagde hun. Det var, som om hun vidste noget om Martin, som han ikke selv gjorde.
Del:



