En halv time før midnat sluttede i søndags en epoke i moderne pop. Efter en maraton gennem næsten 50 sange fra 11 studiealbum rundede Taylor Swift sin mere end halvandet år lange Eras-turné af i Vancouver foran godt 50.000 fans. Resten af julemåneden kan Swift – der i dag, fredag, fejrer sin 35-års fødselsdag – så bruge på at gøre regnskabet op: Omkring ti millioner koncertbilletter til en samlet værdi af godt 14 milliarder kroner lykkedes det hende at sælge. Men nok så væsentligt formåede hun at dominere popverdenen i en grad, så 2023 knap handlede om andet end Swift. Time Magazine kårede hende til årets person, og det amerikanske dagblad USA Today trak overskrifter, da det hyrede en fuldtidsjournalist, hvis eneste job bestod i at dække den tidligere countrysanger.

Målet for musikåret 2024 var derfor enkelt: Nogen måtte tage kampen op, bryde den musikalsk set stagnerende Swifts dominans og vise, at en anden, mindre monopoliseret virkelighed var mulig. Lykkeligvis var det nøjagtig, hvad der skete. Da branchemagasinet Billboard for nylig færdiggjorde sin liste over de 25 største popstjerner i det 21. århundrede, kunne man se tilbage på året, der er gået, og konstatere, at næsten halvdelen af dem udgav nye album. Beyoncé, listens nummer ét foran Swift, var den første, men hendes bombastisk markedsførte countryalbum Cowboy Carter ville for meget og endte som en musicaludgave af Texas tilsat fortænkte pointer om genrekonstruktioner. Oprøret måtte komme andetstedsfra.