Klæder skaber rige folk

Eat the rich, spis de rige, lyder et effektivt antikapitalistisk opråb. I 1987 fik metalgruppen Motörhead det til at lyde som noget, man ville blive mæt af: »Come on baby, eat the rich. Put the bite on the son of a bitch,« lyder det vanvittige, ørehængende omkvæd; sangens overtone er åbenlyst seksuel og ægte vellystig. I dag er de rige selvfølgelig ofte meget tynde, og satte man gaflen i dem i går, mandag, ville man hoste fjer, perler og pailletter i mange dage.

The Met Gala blev, traditionen tro, afholdt den første mandag i maj. Festen er en fundraiser for The Costume Institute, mode- og beklædningsafdelingen på The Metropolitan Museum of Art i New York. Museet lægger hus til og ruller den røde løber ud, så gæsterne kan betræde den på vej op ad den Fifth Avenue-vendte trappe. Ballet er blevet afholdt siden 1948, men blev først en pressebegivenhed, da den tidligere Vogue-redaktør Diana Vreeland kom til museet i 1973.

Vreeland forstod at åbne samlingerne, nu vendte museets trappe ikke kun mod Fifth Avenue, men også mod resten af verden: Modeudstillingerne trak og trækker fortsat mange gæster til, det er altid opmuntrende at være der og gå gåsegang – ikke catwalk – med alle de andre almindelige mennesker, som længes efter at blive bragt ud af dagligdagens praktisk klædte trummerum.

I dag er Anna Wintour ballets værtinde, hun er også global Vogue-redaktør og content-ansvarlig for magasinforlaget Condé Nasts udgivelser. Ifølge The New York Times koster billetterne 100.000 dollar stykket, mens BBC skriver, at kendisserne for det meste bliver inviteret af de modehuse, som klæder dem på til lejligheden. Penge alene plejer ikke at sikre adgang: I sidste ende skal gæstelisten godkendes af Wintour, kun hun kan blåstemple.

I ÅR VAR Met Gala og den tilknyttede modeudstilling sponsoreret af Amazon-milliardæren Jeff Bezos og hans kone, Lauren Sánchez Bezos. De store luksusbrands punger fortsat ud sammen med Condé Nast, men i dag er det techvirksomhederne, der har bedst råd; TikTok og Instagram har tidligere betalt gildet, Amazon ligeså. Denne gang er det imidlertid personligt for Bezos-parret, de har underskrevet checken, det er deres navne, der møder museets gæster: »Denne udstilling er gjort mulig af Jeff Bezos og Lauren Sánchez Bezos.«

Derudover fungerede de to også som honorary chairs for festen, det vil sige en slags æresforpersoner, hvilket på aftenen placerede Sánchez Bezos på museets øverste trappetrin sammen med Anna Wintour og skuespilleren Nicole Kidman, en af festens andre medværtinder.

Aftenens tema og dresscode var »Fashion is Art«, og Sánchez Bezos var klædt i Schiaparelli, kjolen var selvfølgelig skabt til lejligheden og inspireret af et af de mest berømte portrætter i museets samling, John Singer Sargents Madame X fra 1883. Maleriet vakte skandale i sin samtid, fordi societykvinden Madame Pierre Gautreau poserede i en sort kropsnær kjole med en løsthængende strop på den nøgne, mælkehvide skulder. Sargent endte med at male stroppen på igen, virakken var for voldsom.

»For mig repræsenterer billedet, hvordan mode og kulturelle normer kan ændre sig over tid,« udtalte Sánchez Bezos til Vogue mandag. »I dag er en strop bare en strop, men dengang Madame X blev malet af Sargent, var en strop en skandale.« Sánchez-Bezos vakte i øvrigt sin egen skandale til præsident Trumps indsættelse, fordi hendes meget lille Alexander McQueen-habitjakke ikke kunne knappes, og hendes hvide blonde-bh derfor kom mere end tydeligt til syne.

Hendes stil er i det hele taget nyrigt prangende og skamløs, modekommentatoren Blakely Neiman Thornton, der især er kendt fra Instagram, kalder gerne Sánchez Bezos for »kapitalismens konkubine«. I ugerne op til ballet havde aktivistgruppen Everyone Hates Elon – navnet henviser til Elon Musk, hvem ellers? – pyntet New Yorks gader med plakater med ordene »Boycott the Bezos Met Gala«. 

New Yorks nye, unge borgmester, den demokratiske socialist Zohran Mamdani, meldte afbud til festen, og mandag postede borgmesterkontoret en serie portrætter af lokale skræddere, lagermedarbejdere og butiksassistenter, »de arbejdere, der holder industrien kørende«.

Det er nemt at tænke på New Yorks Gilded Age, den forgyldte tid i slutningen af 1800-tallet, hvor både byens fattigdom og rigdom var svimlende. Dengang malede John Singer Sargent de nye rige, hvilket gør Sánchez Bezos’ Met Gala-outfit endnu mere passende.

De nye penge, der blev tjent i 1800-tallet, er gamle nu, og sådan er tiden nådig mod velhaverne. Det kræver bare, at de ikke bliver ædt.