Weekendavisen rapporterer fra begivenhederne, De ikke vidste, De gik glip af. Vi kalder det Pssst.

Siden sidste januar har man på Netflix kunnet se ugentlige liveshows fra wrestlinggiganten WWE. Det har været en del af en ny strategi, hvor man ønsker at udbrede dette det mest amerikanske af alle kulturprodukter, hvor olieindsmurte muskelbundter lader, som om de slås. Men omtrent samtidig blev Donald Trump, der i parentes bemærket er livslang wrestlingfan og ofte selv har været i ringen, indsat som amerikansk præsident, og det har skabt et svært udgangspunkt for de globale drømme. For som flere, heriblandt jeg selv, har argumenteret for, er wrestling, hvor slåskampsintrigen er halvt reality og halvt sæbeopera, måske det tætteste, vi kommer på at få indblik i, hvordan præsidenten ser verden, og er vi efterhånden ikke ret trætte af det?