Monolog. DR har lukket kommentarsporet under deres nyheder på Facebook. Er det en illusion at tro, at vi kan have en fri og frugtbar samtale på nettet?
Ingen kommentarer
De har sat gang i et eksperiment i Danmarks Radios hæderkronede nyhedsafdeling. Bladrer man igennem opslagene på deres Facebook-side, opdager man, at de har lukket det kommentarspor, hvor folk tidligere kunne dele deres tanker om artikler og indslag. En undseelig, teknisk ændring, der måske alligevel er ganske bemærkelsesværdig.
Da de sociale medier kom, var vi ikke længere overladt til at råbe ad radio- og tv-apparaterne i stuen. Nu kunne alle deltage i den offentlige debat; mange hyldede det som et demokratisk fremskridt. Indvarsler DRs kommentarstop derfor en tilbagevenden til den slags medier, hvor de få talte til de mange? Eller har det måske hele tiden været en illusion at tro, at de sociale medier var en arena for åben, demokratisk debat?
Del:



