Virkeligheder. Sociale medier påvirker verden i en grad, så de to næsten flyder sammen. Desto vigtigere bliver det at være opmærksom på, hvis sociale medier der tegner hvis virkelighed.
Verden på sociale medier
En af de stemmer, jeg skatter højst, når det handler om teknologiens indflydelse på den fysiske virkelighed, er den amerikanske professor i videnskabsfilosofi Justin E. H. Smith. Tidligere i år udgav han bogen The Internet Is Not What You Think It Is, der giver et fyndigt overblik over internettets idéhistorie.
I en nyhedsmail uddybede han for noget tid siden nogle af bogens tanker om, hvordan virkeligheden sammenblandes med de sociale medier, med en sætning, jeg har tænkt en del over. Smith skriver, at hvad end man befinder sig i den fysiske virkelighed, eller man er på sociale medier, så fastlægger de sociale medier rammerne for, hvad der kan diskuteres og hvordan: »Resultatet er, at uanset om man er ‘på sociale medier’ eller ej, så er man på sociale medier. Selve verden er på sociale medier.«
Del:
