Anmeldelse. Af uvisse årsager genbesøger Ole Bornedal karaktererne fra sin nyklassiske, knap 30 år gamle gennembrudsfilm, 'Nattevagten'.
Ikke traumerne værd
Hvorfor har Ole Bornedal valgt at lave en efterfølger til sin gennembrudsfilm Nattevagten tre årtier inde i sin spraglede karriere? I de senere år har instruktøren givet sig hen til det pompøse danmarkshistoriske drama med tv-serien 1864 og Anden Verdenskrigs-filmen Skyggen i mit øje. Hvorfor vende tilbage til en gyserfilm fra 1994?
Måske for at genfinde noget af ungdommens gnist. Nattevagten var ikke bare en sjældent vellykket dansk genrefilm, den breakede også senere superstjerner som Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia. Dens mest undervurderede kvalitet, når man ser den i dag, er, at den i kraft af de to skuespilleres drengerøvede hovedroller står som et livfuldt og sitrende portræt af, hvordan det var at være ung i København i begyndelsen af 90erne.



