Anmeldelse. Udstyrsoperaen Aida har svært ved at få landingstilladelse som eksotisk eventyr.
Ikke skyggen af pyramider
Giuseppe Verdi har i 1867 nået højden af sit mesterskab med operaen Don Carlos, komponeret til fransk libretto og uropført i Paris. Han er da 53 år. Forlægget, Friedrich von Schillers tragedie Don Karlos, Infant von Spanien fra 1787, har sikret Verdi sjæleresonans, så han kreerer et vældigt undergangsdrama, hvor næsten alle bukker under, mens smertemusikken tårner sig op. I Verdis oeuvre kan denne Grand Opéra godt sidestilles med Richard Wagners Götterdämmerung, hvor alt går til grunde. Men så langt er den tyske mester ikke nået endnu. I 1868 bobler Wagner over med godt humør i Mestersangerne fra Nürnberg.
Verdi forlader operagenren og trækker sig tilbage til sit landsted som den agrar, han dybest i sindet er. Et fristende tilbud fra Egypten bringer ham alligevel til komponistpulten. Kairo har fået et operahus, som skal indvies i forbindelse med åbningen i 1869 af Suezkanalen. Verdi har forhandlet sig frem til et eksorbitant honorar. Desværre har han ikke fået et lødigt forlæg at tage afsæt i. Ligesom kollegaen Modest Musorgskij har han interesseret sig for Flauberts overdådige Karthago-roman, Salammbô.
Del:
