Anmeldelse: The Odyssey. Christopher Nolans The Odyssey er en af alle tiders mest hypede storfilm. Anført af et fantastisk cast opfører den Homers epos med en selvsikker værdighed, der burde tilfredsstille alle forhåndsforventninger.
I gudernes vold
The Odyssey er den eneste film, der får dansk biografpremiere i den her uge. I næste uge er biograferne som noget ganske exceptionelt helt premierefri – alverdens lærreder er ryddet og klar til at blive invaderet. Og jeg vil gætte på, at omtrent 100 procent af dem, der læser den her anmeldelse, allerede har hørt om The Odyssey på forhånd. Den er uden tvivl årets film. Spørgsmålet er snarere, om den er årtusindets hidtil største biografbegivenhed.
Dermed markerer den et logisk endepunkt for sin instruktør, briten Christopher Nolan. Gennem hele sin karriere har Nolan ikke blot tilstræbt at lave storfilm eller blockbustere. Han skaber kulturelle begivenheder. Han er den eneste seriøse filminstruktør, som man ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig lave et behersket drama med et par stjerner og et mellemstort budget.


