Skrøbeligt. Katastroferne raser overalt, men de danske musikere laver ikke længere støttesange til verdens nødlidende. Støttesangens forsvinden handler om en opløst musikbranche, en polariseret offentlighed og et altomfattende afstandstab.
Hvem støtter støttesangen?

Fotocollage: Mai-britt Bernt Jensen, originalfotos: Youtube
Da mine venner og jeg den 31. december fejrede nytårsaften, gjorde vi, hvad folk i 30erne oftest gør i festligt lag: drak os i hegnet og lyttede til hits fra vores tidlige ungdom. Det vil i vores tilfælde sige de første år af det nye årtusinde. Ud på natten, i takt med at promillerne steg, og vi var nået hinsides de mest oplagte sange, skabte et stort set glemt hit fra 2005 begejstring på dansegulvet: den danske støttesang »Hvor små vi er«, der blev udgivet for at indsamle penge til ofrene for tsunamien i Det Indiske Ocean i julen 2004.
Dengang solgte sangen nok til at modtage hele 13 gange platin, men jeg forestiller mig ikke, at der er mange, der lytter til den i dag uden for scenarier a la det ovenfor beskrevne. I en lejlighed i København på kanten af 2024 fik »Hvor små vi er« nostalgien til at ramme kogepunktet, men den lød også mere fremmed og langt ældre end playlistens øvrige sange fra samme periode.
Del: