Anmeldelse. Den paradoksale popstjerne fortsætter på The Life of a Showgirl med at gøre det, der har virket for hendes udgivelser hele årtiet: så lidt som muligt.
Hvad skal Taylor Swift med hits?
I foråret 2009 dukkede et nyt navn op på den danske singlehitliste. Taylor Swift, dengang kun 20 år og stadig med fødderne plantet i Nashville-countrypop, gjorde dog ikke meget væsen af sig.
Hendes »Love Story«, en teenageforelsket gendigtning af Shakespeares Romeo og Julie med banjo, violinsolo og en lykkelig slutning, toppede som nummer 16, men blev hængende i top-40 i tre måneder; hvad hendes musik manglede af bid i en tid, hvor finanskrisepoppen var fyldt med hidsige synthesizere, havde den i holdbarhed.
Del: