Hvis man skal kritisere Tobias Rahim, 2020ernes største danske popstjerne, for noget, så er det, at den kompleksitet, han insisterer på som lyriker – hans evige kamp mellem ambitioner og sårbarhed, mellem succes og samfundskritik, erotik og fremmedgørelse – endnu ikke har afspejlet sig rent musikalsk i hans sange.

Da Rahim for tre år siden slog endegyldigt igennem med sit andet soloalbum, Når sjælen kaster op, var kunststykket, at han skrev sig ind i en lalleglad dansk poptradition med Tommy Seebach-keyboards, men inficerede det dansktoppede udtryk med tekster om fremmedarbejdere, korrupte dommere og stormløb på eliten.