Serveret. Hvad skal der på bordet til årets påskefrokost?
Hønsesalat
Snart nærmer påsken sig. Og så er det jo tid til smørrebrød. Personligt glæder jeg mig til at sætte mig ved bordet med familie og venner, hvor vi naturligvis starter med en sildemad og en god, tempereret og gerne lettere obskur skandinavisk snaps, som jeg har opdrevet et sted ude i byen. Men hvad skal der ellers på bordet til sådan en påskefrokost?
Den er jo forbundet med æg og lam, så det er oplagt at anskaffe sig en lammerullepølse og koge nogle æg til sin sild. Måske kan man også overveje en servering med æg og rejer? Leverpostejen er selvfølgelig oplagt. Men hvad med salaterne? Altså de rigtige salater, dem, der består af cirka 50 procent mayonnaise og/eller cremefraiche?
Del: