Mens jeg over de sidste par uger har set de nye afsnit af Hammerslag, har jeg tænkt meget på det såkaldte multivers. Altså den scifi-idé, der går ud på, at der for hvert valg, vi træffer, og for hver begivenhed i vores tilværelse i det hele taget, findes en potentielt uendelig række af udfald, som hver især udspaltes til separate parallelle virkeligheder. 

Det var det, den geniale 90er-film Sliding Doors viste med sine to parallelle handlingsforløb: et, hvor Gwyneth Paltrow når metroen, og et, hvor metrodørene lukker for næsen af hende. Det er også den idé, der fuldstændigt har skubbet Marvel-filmene ud over kanten, så vi nu skal holde styr på tre forskellige Spiderman-inkarnationer fra hver sin dimension, der kæmper side om side med hinanden.