Pressefoto: SF Studios Ghostface in Paramount Pictures and Spyglass Media Group's "Scream." Courtesy of Paramount Pictures
Forstadsuhygge. »Kan du lide gyserfilm?« Spørgsmålet stillet af den fremmede mandsstemme i telefonen hjemsøger stadig den dag i dag. 25 år efter premieren står det klart, at Scream var mere end dårlig smag. Den vidste nemlig noget, vi først nu er ved at forstå: at de historier, vi fortæller hinanden, slår os ihjel.
Gysernes gyser
Telefonen ringer. Drew Barrymore med en ikonisk blond og kort page lægger røret til øret, og det skulle hun, som mange vil vide, aldrig have gjort. Bølgen af de såkaldte slasher-film – en slags strengt formulariske ungdomsgysere – havde ellers lagt sig.
Over et årti – Motorsavsmassakren (Texas Chainsaw Massacre) havde premiere i 1974, Maskernes nat (Halloween) i 1978 og Mareridt på Elm Street (A Nightmare on Elm Street) i 1984 – var der tale om et billigt produceret, krisesymptomatisk og popkulturelt ungdomsfænomen af dimensioner.
Del:
