Kommentar. Kære sundhedsguru: Hvis du drømmer om at leve for evigt, skal du lære at give gode råd.
Gode råd er dyre for modtageren
Giver man et godt råd, stort eller småt, er man på en måde flyttet ind i det menneske, der har modtaget det. Resten af livet vil vedkommende bruge dette råd aktivt og imens sende rådgiveren en hurtig, mild tanke.
Jeg står for eksempel ofte og famler på en avocado for at slippe for at halvere en, der viser sig at være umoden eller fuld af brunblødt smat og klamme tråde. Og hver gang tænker jeg på mediepersonligheden Mikael Bertelsen. Engang i en video på Facebook delte han nemlig det råd, at man skal pille stilken af avocadoen ud for at tjekke, om den er grøn (god!) eller brungrå (no go!). Avocado. Mikael Bertelsen. Avocado. Mikael Bertelsen.
Del: