Glæden ved gæld

Nu da sommeren har tænkt at absentere sig for alvor, og det går mod lutter kolde tider, som der som sædvanlig ikke vil være ende på, slår det mig, stik imod al forventning, at der vitterligt foregår noget både opbyggeligt og varmende hist og her i min såkaldte omverden. For eksempel i den stue, hvor tv'et står, og jeg sidder.

Tag nu programmet Luksusfælden. Det drager mig virkelig og efterlader mig i reglen opstemt. Det er svært at forklare hvorfor. Men det giver mig en eller anden form for glæde. Det er ikke skadefryd; for det er jo ikke just fattigdommens kvaler, der præger de forgældede og deres boliger. Glæden er sammensat.