Optimisme. Det nyeste historiebearbejdende skud på Den Fries udstillingsstamme beskæftiger sig ikke rigtig med den futurisme, der er dens udgangspunkt. Heldigvis.
Fremtiden er unostalgisk
Hvis der er noget, fremtiden som udgangspunkt ikke kan svøbes i, er det nostalgi. Uanset om den er nær eller fjern, er den ubekendt, fremtiden, og det er vanskeligt rigtigt at længes tilbage til noget, man ikke kender. Måske af den grund føles det friskt at bevæge sig gennem Artificial Optimism – Den Fries samtidskunsttake på den futuristiske avantgardebevægelse: De nostalgiske tilbøjeligheder, som plejer at klæbe sig til historiebearbejdende udstillingsformater, må nødvendigvis have svære kår, når rammen er fremtid.
Artificial Optimism ønsker med institutionens egne ord at zoome ind på »futurismens resonanser i samtidskunst« og er således nyeste skud på den reaktualiseringsstamme, der nærmest er blevet Den Fries trademark de seneste år. Historiske udstillinger, som den historiske udstillingsbygning har lagt hus til, genbesøges, og øjeblikke af surrealisme eller feminisme eller modernistiske kunstnersammenslutninger betragtes med nye øjne, formes af nye hænder.
Del:
