Levned & meninger. Efter en sæson fuld af nederlag fik vi en ny spiller på mit amerikanske fodboldhold.
Fortuna FC
Det havde været en virkelig sløj sæson, da miraklet indtraf. Fortune hedder han. Han er 24 år og ligner en mere muskuløs udgave af Romelu Lukaku. Højreben som en tordenkile. Det er lige før, man holder sig for ørerne, når han bøjer det bagud.
For mit grånende og stortabende fodboldhold i Washingtons serie fire har Fortune virkelig været lykkens budbringer. Når sandheden skal frem, havde vi tabt samtlige af sæsonens kampe, før han pludselig stod der. Kampen på banen ved siden af var fløjtet af, og han tilbød sig som udskifter, vistnok mest af kedsomhed.
Del:



