På Blaagaard Teater bliver vi bedt om at tage skoene af, før vi træder ind i salen, der med sine tæpper, mønstrede puder og siddepladser på gulvet vækker mindelser om moskeens bederum. Belysningen er dæmpet blå-rosa, og rummet fuldt af toner, der lyder som arabisk house. I loftet hænger et par store glaslysekroner.

I forestillingen Djinn byder Zakarias (Kevan Nirwan Soliman) os velkommen med et »salam« og en hånd på eget bryst. Han er 11 år, og vi er med til den årlige eidfest i den lille lejlighed i en boligblok i det vestlige Aarhus. Her bor han med farmor Amina og far »Baba«, der af de andre i opgangen kaldes majnun, skør.