Som en person bosiddende i provinsen ikke frygteligt langt fra Allerød irriterer det mig grænseløst, at det ord, jeg oftest har lyst til at bruge om deres lokale teater, Mungo Park – i 1990erne kendt og hyldet for sin nyskabelse af dansk scenekunst – er provinsielt. Altså provinsiel som i: stillestående og tilbageskuende.

For eksempel, at de nu har indkøbt et 12 år gammelt koncept fra kompagniet Fix+Foxy, som er en versionering af Et dukkehjem, der foregår i skiftende private hjem med skiftende private par, hvor skuespillerne kombinerer interview af parrene med en guidet tur gennem den norske klassiker. I de 12 år, der er gået siden premieren på Ibsenfestival i Oslo, har forestillingen haft forskellige liv på diverse scener – den har blandt andet spillet i Aalborg og Düsseldorf – og nu skal den så være en del af Mungo Parks faste repertoire, ligesom eksempelvis Kvinde, kend din krop er det.