For nylig var jeg så heldig at stå foran Dronning Louises Bro, da 1. maj-optoget fyldte broens parisiske ramme med dybrøde faner; et klassisk københavnersyn, og sangene var også de samme som dengang i 1977, da forfatteren Hans-Jørgen Nielsen var i syv sind, fordi hans politiske samvittighed ville i Fælleden, og hans hjerte drev ham ind at se fodboldlandsholdet spille mod Polen.

Dilemmaet blev siden udbygget i romanen Fodboldenglen.