Punkrock. Pandemien har lært Elias Rønnenfelt at sige ja, få noget fra hånden og at søge sit første job som opvasker. Forsangeren fra Iceage fejrer ti års succes og ser frem til at kaste sig ud i kaos igen.
En smuk stråle af pis mod månen
Første gang vi mødtes, rejste Elias Rønnenfelt sig midt i et svar, gav mig hånden og gik sin vej.
Vi havde siddet på bodega Klør Dame i Københavns nordvestkvarter og talt om hans omtumlede forhold til pressen, hans flygtige adfærd og utålmodige behov for altid at befinde sig i kaos. 29-årige Rønnenfelt har turnéret med sit rockband Iceage næsten uafbrudt de seneste ti år og ikke opholdt sig mere end et par måneder det samme sted, siden han var teenager. Oplever du aldrig et behov for en mere stabil tilværelse, nåede jeg at spørge. »Alting skal være midlertidigt, det er min egen måde at leve på. Det kan være, jeg tager fejl, men indtil videre løber jeg med den. Og nu vil jeg løbe herfra,« sagde han. Så var han væk. Jeg kiggede på min øl og min notesblok og overvejede, om de var halvt fulde eller halvt tomme.
Del:
