Sult. Med tredje og sidste roman om Tue håber Thomas Korsgaard, at han slipper for at diskutere fakta og fiktion. Han vil videre og banke nye døre ind, mens han fortsætter sin balancegang mellem glubsk appetit og indøvet mådehold.
En plads i solen, tak
Hvis Thomas Korsgaard døde i morgen, ville hans veninder, hans selvvalgte familie, nok slå sten-saks-papir om, hvem der skulle holde talen i kirken. Måske ville de huske ham som deres egen forunderlige, omvendte Benjamin Buttons-karakter; en gammel sjæl med babykinder. De kunne nævne, at han har levet et langt og rigt liv, sine kun 26 år på Jorden til trods.
Hvis Thomas Korsgaard døde i morgen, ville han i det hinsides glæde sig over at have befundet sig et sted, i landet og i livet, hvor han kunne hvile i fred. Faktisk ville Thomas Korsgaard, hvis han døde i morgen, have ro i sindet, for han har allerede forfattet sit testamente. Han tør ikke risikere, at rettighederne til hans bøger havner hos nogen, der slet ikke vil have, at bøgerne skal eksistere.
Del:
