Livtag. Den Kongelige Ballets koreografiske rugekasse hører hjemme i teatrets Prøvesal A og ikke på Gamle Scene, mens Dansk Danseteaters organisk knopskydende stilladsdans godt kunne have fortjent en rap turné i kølvandet på kun sølle fire spilledage i denne sæson.
En lille balletnydelighed
Atter en gang skyder Den Kongelige Ballet langt over målet ved igen at præsentere det lille eksperimenterende koreografiske væksthus Koreorama på Gamle Scene, hvor de tre koreografspirers tøvende værker kommer til kort i det kæmpestore scenerum med dets enorme krav til prægnant og sikkert udtryk. En mere passende og ikke mindst mere nænsom placering ville have været Det Kongelige Teaters Prøvesal A, hvor det hedengangne eksperimenterende aflæggerkompagni Corpus holdt til fra 2012 til 2021. Men alle greb tages efterhånden i brug i forsøget på at dække over Den Kongelige Ballets stadig indskrumpende repertoire.
Dette års Koreorama 02 indledes af brasilianske Eliabe D'Abadia med en klassisk pastiche inspireret af Marius Petipas Perlen til romantisk musik af J.P.E. Hartmann, en lille balletnydelighed om undersøisk skønhed danset yndefuldt af fire lysende jomfruelige gratier og en fristet jordisk skattejægers destruktive grådighed.
Del:
