Anmeldelse. Den danske dokumentarfilm Munken begynder som en banal undersøgelse af moderne selvrealisering, men udvikler sig hurtigt til noget langt mere mystisk og smertefuldt.
En kæp i hamsterhjulet
I Vesten er der en kollektiv forestilling, der fra tid til anden hjemsøger relativt velbjærgede middelklassemennesker. Den kan præsentere sig som en nagende dagdrøm eller et lille skud eskapisme i hverdagen: tanken om radikalt at bryde med det senmoderne liv, hvor arbejde, parforhold og familieforpligtelser har det med at flyde sammen i nuancer af gråt, og i stedet søge et mere umiddelbart og holistisk forhold til verden og til eksistensen som sådan.
Netop den tanke formulerer instruktør Mira Jargil i en voiceover som motivationen bag sin og Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm Munken. De har selv drømt om at »stå af hamsterhjulet«, og nu har de fundet en perfekt hovedperson til en filmisk udforskning af, hvad dét vil sige i praksis, og hvad det indebærer for det konventionelle danske middelklasseliv, man lader bag sig.



