Dragebåd møder midsommer

Dragebådsfestivalen er en traditionsrig kinesisk højtid, og herhjemme er over 50 kinesiskorienterede foreninger med støtte fra den kinesiske ambassade gået sammen om at lave en af slagsen i København. Man hvad er en dragebåd? Så snart jeg ankommer til Frederikskaj i den københavnske sydhavn, får jeg svar på det spørgsmål. For dér under en heftig junisol glider to af dem hen over vandet. Der er tale om en stor aflang robåd med plads til to rækker af otte roere. Agter står en styrmand, og i stævnen sidder en trommeslager, der sikrer, at alle ror i takt. Bådene er malede, dekorerede, og helt forrest har man skåret et dragehoved, og i en slags regatta skal der over en weekend sejles og dystes. I dag, lørdag, kan alle prøve bådene. I morgen er sat af til konkurrence.

Men som det gælder for enhver regatta, er festlighederne på land mindst lige så vigtige. Rundt om havnebassinet flokkes de besøgende om et væld af madboder. Dansk-kinesiske venskabsforeninger og en ikke ubetydelig andel bordtennisklubber har også standpladser, og fra den centrale scenes højttalere brager en kinesisk version af den skotske folkemelodi »Auld Lang Syne« – den, der i sin danske, eller snarere jyske Jeppe Aakjær-gendigtning, kom til at hedde »Skuld gammel venskab rejn forgo«. Det er sin egen lille globaliseringsfortælling, hvordan den over årene er blevet til en slags venskabets internationale, men den er også som skabt til lejligheden. For i år fejrer man 75-årsjubilæet for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina. Som det hedder på hjemmesiden: »Med hvert åreslag bærer vi venskabet mellem Kina og Danmark./ Med hver båd sejler vi mod en fælles drøm på tværs af kontinenter.«