Grundlovsmorgen begynder med et chok: Daginstitutionerne er lukket. Altså, hvad sker der? Så jeg må altså tage mine to ældste døtre på henholdsvis tre og fem med på arbejde, et slag i ansigtet fra morgenstunden, der imidlertid skal vise sig at være held i uheld. For det åbent hus-arrangement, som Folketinget har inviteret til, er i højere grad, end jeg lige havde troet, arrangeret til dem og ikke til mig.

Det får vi allerede at mærke i køen, hvor de hver får stukket en grundlov i barbiestørrelse i hånden, og da de, efter sikkerhedstjekket, som den mindste af dem synes er noget skræmmende, får udleveret et flag. Jeg får ingenting. Så går vi op ad trappen og ind i Landstingssalen, hvor der er banko. Det er, fortæller bankoværten, en verdenspremiere på institutionens helt egen og, skal det vise sig, chokerende komplicerede version med nogle hurtigt fortalte eventyr, videoer, der selvfølgelig driller, og nogle store ansigter af Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Poul Schlüter, vi skal stikke op i vejret i tide og utide. Mine døtre forstår intet af, hvad der foregår, og jeg selv er vel kun halvvejs med, men vi bliver tilsyneladende nummer to og vinder to håndfulde karameller og en quiz om grundloven.

Man har i det hele taget valgt at gå meget bogstaveligt til værks, når det gælder den 176-årige lov, der er dagens hovedperson. Bagefter går mine døtre simpelthen ind i en to meter høj version af samme ude i vandrehallen, hvor børn opfordres til at skrive deres egen halvfemsindstyvende paragraf og hænge den op. Jeg noterer mig: »Alle skoler skal have en god SFO,« hvilket jeg er helt med på. »PET skal masseovervåge befolkningen,« som det måske er en bedstefar i hopla, der har bidraget med, og så min favorit: »De voksne må ikke bestemme over børnene.«

Og det er da virkeligt også svært i dag. For der er kage i børnehøjde overalt. Karameller. De venlige folketingsbetjente i de karakteristiske knælange jakker sørger for, at der konstant er fyldt op med små kakaoer og brikjuice og lader så os forældre tage os af de uundgåelige konsekvenser: sukkerhøje børn, der hele tiden skal meget akut ud at tisse. Det skaber en vild stemning, der når nye højder, da vi sætter os ind i det såkaldte grundlovsværelse, som i dagens anledning er omdannet til en kreaworkshop. På bordene har man bare stillet limpistoler og afsindige mængder af det legendarisk umulige materiale, man vist kalder glimmer, som børnene så bare selv skal administrere. Det er overalt. Det er det rene vanvid.

Til sidst når min ældste da også grænsen. Hun sidder på terrazzogulvet i vandrehallen, fedtet ind i så meget lim og glimmer, at jeg er usikker på, om vi nogensinde får det af hende. Hun spiser en medbragt gulerod, for hun har efter eget udsagn »spist for mange søde sager«, hvilket hun aldrig har sagt før. Tænk, at hun skulle sige det her, tænker jeg, imens Katrine Muff spiller op til fællessang og markerer afslutningen på denne fine dag i lovgivningens centrum, hvor der nok var mere skrig og skrål og flere bleskift end sædvanligt. Og hvor børnene på paradoksal vis så deres snit til at leve lovløst.

Modtag Weekendavisens kulturnyhedsbrev

Kom med ind på kulturredaktørens kontor, når Kathrine Tschemerinsky giver perspektiv på ugens vigtigste kulturhistorier.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.