To turister kommer gående imod mig, og de har tydeligvis intet fattet af udstillingen. De ser med vantro på billederne, så på hinanden, og så søger de ellers mod udgangen. Egentlig forstår jeg dem godt. Thorvaldsens Museum lader publikum i stikken med sin seneste særudstilling, Enter Afterlife.

Det er ellers godt tænkt at entrere med kunstnergruppen O Future om at iscenesætte en rejse først til dødsriget Hades og så videre til Elysium. Først fragtes vi over floden Styx til dødsriget, og dernæst møder vi den trehovedede hund Kerberos, der er kælen, hvis man frivilligt går ind i dødsriget; ellers bliver den til en psykopathund. Vi er vidne til en digital installation og ser, hvordan helvedes flammer omslutter statuer af Jason og af Mars & Amor, ligesom vi selv stilles over for spørgsmålet: Vil man leve videre efter døden og mindes sit tidligere liv, eller vil man helst glemme alt og blive en slags zombie? Interessant, for hvad er egentlig værst – eller bedst? Erindringen om den, man var, eller at være intet?