Det udvidede selv

Det ligner en afdød helgens svededug. Et stykke groft hvidt lærred, godt et par meter langt, en meter bredt og med en svag aftegning af en menneskekrop. Man kan skelne omridset af nogle runde lår, en torso, der ender i to sammenpressede bryster, og ovenover en lettere udtværet form, som må være et hoved. De tydeligste aftegninger er hænderne, som svæver lidt ude til siden, og fødderne, der hænger nederst. Expanded Self hedder værket, som optræder på udstillingen Verden er i dig på Charlottenborg, og svededugen tilhører ingen helgen, men den østrigske kunstner Sonja Bäumel. Der er faktisk heller ikke tale om sved, opdager man, men om de bakterier, der lever på Bäumels hud.

Jeg står i det dunkle udstillingsrum på Charlottenborg Kunsthal og forestiller mig processen. Hjemme i Wien har kvinden klædt sig af, formentlig trukket vejret dybt og så smidt sig på maven i en specialfremstillet legemsstor petriskål belagt med gullig næringsgelé. Jeg ved ikke, hvor længe hun har ligget dér, og heller ikke, hvordan hun er kommet op igen uden at forstyrre aftrykket. Men bakterier fra hendes hud er blevet hængende i geleen, er begyndt at dele sig og har efter syv dage dannet store og synlige kolonier, hvorefter »portrættet« er blevet overført til lærred.