Levned & meninger. Vi befinder os i en sær overgangstid, hvor det bliver en dyd at holde balancen.

Den nye tvivl

På mit køkkenbord står en lille DAB-radio i retrostil. Hver morgen fortæller den nyt om krig og alle de sønderlemmende klima-, miljø- og trivselskriser, vi står midt i. Og som har ført til, at jeg er kommet i tvivl om alt.

I min barndom fyldte den alvorlige stemme fra Pressens Radioavis meget. Det var under Den Kolde Krig, og vi hørte for eksempel om Warszawapagtens invasion i Tjekkoslovakiet efter Pragforåret i 1968. Men ellers handlede nyhedsoplæsningen mest om det høje antal trafikdræbte – op imod 1.200 om året – som var omkostningen, da danskerne fik bil. Der var også en del halløj om Jens Otto Krags røde kabinet i 1960erne, og så var der Brigitte Bardots kamp for babysælerne. Min erindring er nok noget fortegnet.

tine
(f. 1957) er journalist og tidligere redaktør af videnskabssektionen Ideer. SamBas fra RUC, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Europæiske Kulturstudier ved Aarhus Universitet. Tine har skrevet “Vandets stille hvisken - en fortælling om ilt og brint, om os og livet”, Grønningen 1, 2022, og “Til tjeneste – dengang i 70erne”, Gyldendal, 2006.

Andre læser også