Dans. Veteranen Palle Granhøj kredser vemodigt om længslen efter det tabte, mens unge Stephanie Thomasen stiller skarpt på magtens råhed i årets måske bedste danseforestilling.
Den gode og den onde
Dans er mange ting! En visuel kunstart, der kan tage sit publikum i vidt forskellige retninger med en sanselig udtrykspalet af fysiske kroppe, der bevæger sig over scenen til rytmer og musik, hvor de indbyrdes kridter energien og afstanden op imellem sig med spotlyset som en farveladet følelsesdetektor på hver en bevægelsesdetalje: en sublimt behersket muskeludfoldelse, en æstetisk perfekt ramt position eller blot en sigende ansigtstrækning. Og spændvidden i dansk danseteater er virkelig til at tage og føle på i to på hver sin måde fremragende forestillinger af henholdsvis veteranen Palle Granhøj og den yngre Stephanie Thomasen.
Palle Granhøj er en garvet herre i det danske dansemiljø. Med en baggrund i gymnastik slog han fra slutningen af 1980erne sine folder som danser blandt andet i Marie Brolin-Tanis Aarhus-baserede danseteater. Han debuterede som koreograf i 1990 på Svalegangen med værket Torzo og kan således fejre sit 35-års jubilæum med DET ER IKKE MÅRUP KIRKE, ligeledes med premiere på Svalegangen.
Del: