Da Edward Said skrev Orientalism i 1978, chokerede han den akademiske verden ved at forkaste hele den ellers hæderkronede forskningstradition. Den var ifølge ham blot en videreførsel af kolonialistisk og imperialistisk magt – en konstruktion skabt i Vesten. Jeg læste den som ung studerende og fandt bogen umanerligt kedelig. En regulær skuffelse.

Said fremlagde ingen evidens for, at forskningsgrenen tog fejl og misrepræsenterede det felt, den formidlede. Det kunne Said have gjort ved eksempelvis at sammenligne den virkelige orient med de europæiske forestillinger om samme og udpege fejl. Men det gjorde han ikke. Det var reelt blot et postulat, baseret på nogle andre postulater, som Foucault havde fremsat.