Møllers have. Som om der ikke var plager nok for den hjemsøgte buksbom, er endnu en føjet til listen.
Buksbomstatus
Selvom urørt skov, fri dynamik, ekstensiv drift og selvforvaltende natur længe har stået på dagsordenen mange steder, også i flere parker og haver, er der stadig stor interesse for det stik modsatte: den meget håndfaste kontrol og styring, ikke alene af artsvalg, fordeling og position, men også af træernes og buskenes form gennem målrettet beklipning. Det sker med hække og enkelttræer og -buske i haver og i større skala i egentlige anlæg. Barokhaven, hvor træer og buske holdes i meget stramme, geometriske tøjler, er det ubetinget mest udtalte udtryk for menneskets totale kontrol med og beherskelse af naturen.
Af træer er især benyttet parklind og blandt buskene navnlig den stedsegrønne europæiske buksbom Buxus sempervirens. Den er en af de helt klassiske arter, når det gælder formklipning og omdannelse til utrolige figurer. Allerede romerne benyttede den således for over 2.000 år siden, og i Danmark har den været anvendt ved især slotte og herregårde siden begyndelsen af 1500-tallet og ellers i parker, på kirkegårde og i private haver.
Del:



