Quentin Tarantino har i årevis bebudet, at han agter at stoppe sin instruktørkarriere, når han har instrueret sin tiende film. Og da han på nuværende tidspunkt har instrueret ni, holder filmverdenen i disse år vejret og venter på, hvad der mon bliver hans svanesang.

»Det tror jeg ikke på,« svarede Ridley Scott, da han forleden blev konfronteret med sin kollegas planer i forbindelse med et stort interview i The Hollywood Reporter. »Det er noget bullshit,« erklærede den bramfri engelske veteran. Han mener, at Tarantino bør »holde sin mund og lave endnu en film«.