Ytringsfrihed. En ny rapport viser en markant stigning i antallet af britiske kunstnere, der ikke tør sige deres mening i debatter om køn, race og Gaza-konflikten af frygt for at blive marginaliseret og miste funding.
Britiske kunstnere tør ikke tale frit
LONDON – Det står skidt til med den kunstneriske frihed i Storbritannien. En ny undersøgelse foretaget af organisationen Freedom in the Arts (FITA) viser, at hele 52 procent af de adspurgte »sjældent« eller »aldrig« føler, at de kan tale frit om tidens varme emner.
Især bliver transkønsdebatten fremhævet som et giftigt emne, mange bevidst holder sig langt fra, men der er også kunstnere, som fortæller, at de ikke tør sige, hvad de virkelig mener om Brexit, racisme og konflikten mellem Israel og Hamas.
Del:



