20 år gammel havde jeg læst en anmeldelse i Information af Billedstofteatrets forestilling Love på Glyptoteket. Jeg ankom bogstaveligt med firetoget til København og tog direkte ind på Glyptoteket. Love var en forestilling uden handling. I stedet bestod den af myriader af tableauer og mikrohandlinger udført af mennesker i alle mulige farver og former og stoffer. Billedstoffer! Jeg havde aldrig set så smukke mennesker. Jeg havde aldrig set noget så smukt. Til sidst blev publikum gennet ud af salene, mens aktørerne fortsatte deres bevægelser. Da kustoderne lukkede dørene, fortsatte forestillingen, og inde i min bevidsthed er forestillingen stadigvæk i gang. Mit liv var forandret af noget, jeg ikke anede, hvad var, men jeg skulle bare have mere af det! Kirsten Dehlholm havde sendt os alle sammen i forvejen og ind i nye billedgalakser.

Billedstofteatret blev til Hotel Pro Forma, og det er næste år 40 år siden. Næste år kunne vi have fejret Kirsten dobbelt. Og det er ikke mere end et halvt år siden, at Hotel Pro Forma havde premiere på den fuldstændig fantastiske forestilling FLAMMENWERFER, skabt af Kirsten i samarbejde med Marie Dahl, en forestilling baseret på Carl Fredrik Hills værk. Den er på mange måder et typisk Pro Forma-værk: Også Hill var en ener, som gik omkring i verdens rand, men som havde adgang til helt centrale billeddimensioner, ingen andre ellers har haft.