På overfladen er det nemt at se, hvorfor Pigen med nålen er blevet udvalgt som Danmarks Oscar-kandidat til årets prisuddeling i marts. Det er meget, meget sjældent, at vi præsenteres for billeder så smukke som dem, Magnus von Horn frembringer her. Filmen er skudt i sort-hvid med en fotografisk tekstur og fornemmelse af dybde, som vi slet ikke er vant til herhjemme. Von Horns kamera får en fortidig verden til at tone levende og sanselig frem – det er periodegengivelse af allerhøjeste karat.

Perioden, der skildres, er København i årene efter Første Verdenskrig. I filmens åbningssekvens fører et steadycam os rundt i en ussel og lige nøjagtig beboelig lejlighed, der huser den unge pige Karoline. Hendes udlejer er kommet for at smide hende på gaden, fordi hun ikke kan betale sin leje. En fremmed kvinde og hendes datter følger i hælene på ham, klar til at overtage lejligheden med det samme. Scenen er et studie i armod, men samtidig håber man næsten, at kameraet vil blive tilbage i lejligheden, efter karaktererne har forladt den, blot for at studere lysindfaldet og de mange toner af sort, gråt og hvidt.