Det Kongelige Teaters Balletskole har været udsat for voldsom kritik for sin behandling af eleverne, der har reageret på undervisning og præstation med anoreksi og angst. Nu har ledelsen besluttet en radikal omlægning af skolen, der fjerner de første fem klassetrin og stopprøverne. Balletlærerne skal uddannes, og der kommer loft på, hvor mange forestillinger eleverne må medvirke i.

En revolution for en kunstart, der bygger på tradition, elitetræning og et nåleøje af et uddannelsesforløb, hvor der hvert år er sorteret nogen fra.