Vejrporno. Hvad er forholdet mellem sex, katastrofe og meget hård vind? I film som sommerens katastrofeblockbuster Twisters om flirtende tornadojægere giver den os lov til at se os selv i et smigrende lys midt i en katastrofetid.
Behovet for sexet modvind
Først flirter filmens hovedpersoner Kate Carter (Daisy Edgar-Jones) og Tyler Owens (Glen Powell) drilsk som fjender på hvert sit tornadojægerhold. Men hurtigt skynder de sig afsted og kaster sig ind i det metaforiske samleje, som tornadoen er og bliver. Pressefoto: Universal Studios
Hård modvind er sexet-dramatisk. Tag som eksempel et af filmhistoriens mest ikoniske romantiske møder mellem farlig natur og det lille, begærlige menneske: Dagdriveren Jack tager i Titanic overklasseduen Rose med ud på den spritnye luksusliner Titanics stavn, helt ud på spidsen, så den lurende katastrofe af et skib forsvinder for deres blik. »Do you trust me?« spørger Jack, og så deler de et ømt kys, mens tinfløjten synger, og blæsten rusker kælent i dem. Dette sker, lige før filmens første vendepunkt varsler den forestående kæmpekatastrofe – at naturens kræfter, isbjerget, snart vil knuse dette skib, der repræsenterer menneskeligt overmod. Snart skal der dates med et særligt mod og sande værdier, mens skibet synker.
Eller tag at spørge enhver hårdtarbejdende vindmaskine under melodigrandprix eller til Copenhell om tricket med modvind. Blafrende hår over skuldrene får sangere og elektriske strengeinstrumentalister til at fremstå dynamiske og på vej, som om de ikke bare underholder, men rent faktisk står over for en eller anden kæmpe modstand forude, som kun de kan se. Det er den nådesløse natur versus mennesket, der poserer med sit mod: blafre blafre, se min vitale hårmanke banke mod mine bare skuldre.
Del:
