Hjemsøgt. En gendigtning af alle tiders mest ikoniske thriller om magtmisbrug viser os, at den politiske thriller er død.
Alle præsidentens mænd 50 år senere

Illustration: Christoffer Zieler
Bob Woodward og Carl Bernstein vil for evigt være kanoniseret som de to undersøgende journalister fra The Washington Post, der med deres artikler om Watergate-affæren fik den amerikanske præsident Nixon til at træde tilbage i 1974. Den frie presse væltede verdens mægtigste mand efter en korruptionsskandale, som dengang blev kaldt det største uskyldstab i nyere amerikansk historie. Woodward og Bernstein skrev samme år bogen All The President's Men om Watergate, som de modtog Pulitzerprisen for. Nyligt afdøde Robert Redford købte rettighederne til bogen, og to år senere portrætterede han Bob Woodward i filmen flankeret af Dustin Hoffman som Carl Bernstein.
Filmen fremstår stadig som et fortættet, nærmest arthouse-mesterværk, hvor spændingen opbygges sikkert, mens Woodward og Bernstein skriver stedse hurtigere på deres elektriske skrivemaskiner og gradvis forstår rækkevidden af deres historie og nødvendigheden af at kunne dokumentere hver eneste afsløring ned i mindste detalje. Redfords præstation er tilbageholdt og nøgtern, og heller ikke Dustin Hoffman giver ved dørene. Der er intet symfonisk tema med 100 strygere, da præsidenten til slut besejres. Kun den hårde, mekaniske lyd af en fjernskriver, der slutter af med ordene: Nixon går af.
Del: