Alkymisten fra Sydfyn

Bløde jazztoner sniger sig ud gennem sprækkerne i det gamle hus i Svendborgs Vestergade. Jeg står på 2. sal foran en slidt dør med et enkelt skilt på: »Far & Søn Kunstbryggeri.« På trappeafsatsen står også en lidt oldschool racercykel ved siden af kasser med krydderier i poser. Jazzen er varm og inviterende, og jeg banker på. Ingen åbner, så det gør jeg selv efter et stykke tid. Indenfor – mellem toner og solstråler – finder jeg Bo Rino Christiansen. Det er ham, der er »Far« på kunstbryggeriet, som er det eneste af sin slags i Danmark – og nok også i verden. Bo Rino er i midten af 40erne, iklædt den kreative klasses yndlingsuniform – sort tøj fra øverst til nederst – og med hestehale, et kolossalt skæg og øjne, der ler bag et sort brillestel.

Han slukker for jazzen og erstatter musikken med sin tempofyldte historie om Kunstbryggeriet Far & Søn. Fortællingen begynder den dag i 2007, hvor han går ind til sin chef i den store amerikanske medicinalvirksomhed Analogic og overbringer nyheden om, at han har tænkt sig at stoppe som produktionsingeniør: »Jeg var 33 år, og det var måneden inden mit tiårsjubilæum.