Undervandsmad. Blåmuslinger er Danmarks bæredygtige fødevare nummer 1, og når de er gode, er de en spise for guder. Nu kan vi allesammen være med til at dyrke dem i havhaver.
Tilsæt kun vand
Jeg ligger fladt på maven og kigger ind under molen. Hele vejen under den 20-30 meter lange bro er der banket søm i bjælkerne med 50 centimeters mellemrum. Fra hvert søm hænger der såkaldte »strømper« begroet med blåmuslinger – i alt 200 styk. Her dufter af varmt sand, tang og hybenroser. Lyden af mågeskrig blandet med hyl fra en flok badende skoledrenge agerer baggrundsstøj, mens næstformanden for foreningen Kerteminde Maritime Haver, Poul Rasmussen, fortæller om livet som havbonde på den nordfynske kyst. Det er kun nogle af foreningens muslinger, der hænger her i jollehavnen ved udsejlingen fra Kerteminde Fjord. Den egentlige maritime nyttehave befinder sig syd for byen i vandet ud for det sted på kysten, som kaldes Sibirien. Poul Rasmussen peger ud mod klinten, som man kan se fra Sydstranden, hvor vi står. Det eneste, der forstyrrer det fri udsyn, er en stejleplads omkranset af marehalm. Der hænger ruser til tørre, og Kattegat imiterer middelhavskyst med nuancer af turkis, azur og smaragd. I det fjerne skyder Storebæltsbroen ryg mod den blå himmel. I havhaven derude dyrker foreningen ikke kun muslinger, men også tang. Poul har også gang i et forsøg med europæiske østers i et lille bur i jollehavnen: »Alle sagde, at det kunne man ikke her, fordi saltindholdet er for lavt, men jeg tænkte, at hvis østersene lærte forholdene at kende fra barnsben, så kunne de måske vænne sig til det.«
Han viser stolt sine østers frem, der ikke er store nok til at spise endnu, men som er vokset støt, siden foreningen fik dem i tommelfingerneglstørrelse for to år siden.
Del:
